top of page

RITUALER & TRADITIONER

  • Forfatters billede: Caroline Harbo
    Caroline Harbo
  • 31. mar.
  • 2 min læsning

Der findes mange traditioner til et bryllup. Måske er man til det - og måske er man ikke. Vi synes, at en del af dem er ret hyggelige. Man bestemmer naturligvis selv som brudepar, om det er noget man ønsker. I dette opslag vil vi nævne nogle af de mest brugte.


Something Old, Something New, Something Borrowed, Something Blue

Traditionen siger, at hvis bruden bærer noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt vil det give hende lykke i hendes ægteskab og stammer fra et gammelt engelsk rim.


Ris

Hvis man kaster ris over brudeparret, når de forlader kirken, er det et symbol på frugtbarhed og viser, at man håber, parret snart vil være med barn. Tidligere kastede man med korn.


Kys kys kys

Det er en tradition, at når bruden forlader sin plads ved bordet, skynder alle kvinderne i selskabet sig op og kysser gommen. Ligeledes når gommen forlader sin plads, er det mændene, som må kyssen bruden på kinden.


Mere kys

Når gæsterne tramper i gulvet, betyder det, at brudeparret skal kysse hinanden under bordet. Når gæsterne klinger med bestikket, skal brudeparret op og stå på stolene og give hinanden et kys.


Bryllupskagen

Det er et bryllupsritual at brudeparret hjælpes ad med at skære bryllupskagen. Det er bruden, der med gommens hjælpende hånd ovenpå skærer det første stykke. Herefter mader parret hinanden. Det er i øvrigt en tradition, at toppen af kagen gemmes, fryses ned og spises på brudeparrets et års bryllupsdag.


Brudevalsen

Traditionen siger, at brudevalsen skal danses inden midnat. Gæsterne stiller sig i en rundkreds om brudeparret og langsomt gøres cirklen mindre og mindre.


Strømpen

Ifølge traditionen, løftes manden op efter brudevalsen og får klippet toppen af sin strømpe af. Det skal betyde, at han ikke skal tænke på at gifte sig med en anden kvinde. Samtidig var det også en prøve for den nygifte kvinde i at stoppe sin mands strømpe.


Sløret

Den tradition handler om at bruden skal bære et hvidt slør, der skal symbolisere brudens jomfruelighed. Efter brudevalsen, skal brudepigerne rive brudens slør i stykker. Traditionen skal give bruden held i sit liv fremover. (Psst. Hvis man efterlever denne tradition, vil vi anbefale at købe et ekstra slør til netop dette).


Brudebuketten

Efter brudevalsen er der tradition for, at bruden kaster brudebuketten ud blandt de ugifte kvinder - og den som griber buketten, bliver snart gift.


Over dørtærsklen

Brudeparret tager skridtet ind i deres nye liv sammen. I ældre tider troede man, at dæmoner var særligt aktive og havde mest magt i livets overgange. Derfor blev tærsklen til det nye liv og tilværelse regnet som særlig farlig og derfor skal brudgommen løfte sin brud for at beskytte hende.



Comments


If you say that something happens "once in a blue moon", you are emphasizing that it does not happen very often

 

bottom of page