top of page

STEPHANIES BLUE STORY

  • Forfatters billede: Caroline Harbo
    Caroline Harbo
  • 31. mar.
  • 3 min læsning

Så er det endelig blevet tid til vores anden blue story. Denne gang med Stephanie Kjærulff Holm, som blev gift med sin mand d. 13. august 2022 i Boeslunde Kirke.

Kjolen

Stephanie bar en smuk kjole fra Fuhrmann. Hun havde egentlig forestillet sig, at bære en mere tætsiddende underdels-kjole - men da hun fik denne på, føltes det bare rigtigt med det samme og det måtte være den.


Lokation

Parret fejrede deres kærlighed i de smukkeste omgivelser ved Skælskør Lystskov. Efter vielsen startede de fejringen ud med reception i det dejlige vejr, hvor der var lagt op til hygge med live musik og forskellige havespil. Skælskør Lystskov er et tidligere vandrehjem, hvilket betyder, at der er værelser, som gæsterne kunne overnatte i. Simpelthen så hyggeligt. Derudover kunne alle der havde lyst, slå telt op i haven. På den måde kunne alle feste lige til de gik omkuld! Parret havde samtidig vandrehjemmet hele weekenden, hvilket gav gæsterne mulighed for at allerede at ankomme fredag og på den måde have en hel wedding-weekend. Og hvem drømmer ikke om det?

Udsmykning

I stedet for selv at knokle med al pynten og diverse til brylluppet, fik Stephanie og Kasper den geniale idé at invitere en god håndfuld af deres gæster hjem inden brylluppet. Her kunne de i fællesskab lave alle de forskellige elementer, som de ønskede til brylluppet, hvor de serverede grill og øl. Hvilken kombination! Samtidig kunne disse gæster lære hinanden at kende inden brylluppet og sammen glæde sig over den kommende fest.

Blomster

Den her har vi glædet os til at dele med jer. Stephanie og Kasper valgte nemlig, at de selv ville plukke blomsterne til deres bryllup. Det er en virkelig hyggelig, personlig og ikke mindst budgetvenlig måde at gøre det på. Som vi har nævnt før, handler det om at prioritere sine penge på det, som giver mening for de enkelte par. Stephanie nævnte ved blomsterne: "Det er en kæmpe udgift og de skal smides ud dagen efter", så for dem gav det mening, at gøre det på denne måde. Blomsterne blev plukket ved Camp Adventure.


Baren

Stephanie og Kasper har læst sammen og min personlige teori er egentlig, at de er blevet inspireret af netop studiet til denne note. Parret valgte nemlig at dele bar-opgaven op og inddrage deres gæster. Det betød, at gæsterne kunne skrive sig op til en "bar-vagt" på et tidspunkt i løbet af aftenen. Denne geniale idé gør både, at man sparer penge på en eventuel bartender, samtidig med at man får skabt et fællesskab blandt gæsterne. Genialt, hyggeligt og budgetvenligt!


Honeymoon

Mange tager på Honeymoon umiddelbart efter brylluppet. Stephanie og Kasper tog et par dage til Ærø lige efter, hvor de kunne slappe af, nyde hinanden og få lov til at lande i tilværelsen som ægtepar. Deres "rigtige" brylluprejse tog det først et par måneder efter brylluppet, hvor de tog til Mauritius i et par uger. For Stephanie giver det en fornemmelse af at kunne holde lidt liv i sin wedding blues og trække det længere ud, hvilket jo kun er en dejlig ting og man kan samtidig gå og glæde sig.


Stephanies fem råd

'Husk undervejs at trække jer tilbage som par og nyde momentet'


'Sørg for at lægge ansvaret fra jer - og stol på at folk gør noget'


'Hav en hjælper i starten, som kan være med til at have overblikket'


'Lyt til dig selv og vær tro mod dig selv - gå ikke på kompromis med noget'


'Alt tager længere tid end man tror - planlæg i god tid'

Nice to know

Afslutningsvis vil vi lige dele et råd, som vi ikke selv kendte til. Vask jeres ris inden de bliver kastet! Der er "åbenbart" noget stivelse på risene, som gør, at de vil smitte af på tøjet og lave mærker. Samtidig er sæbebobler også blevet et hit blandt nogle bryllupper, hvilket ser rigtig fint ud - men husk også på, at sæbebobler også vil lave mærker.


Kirke Boeslunde Kirke

Lokation Skælskør Lystskov

Antal gæster 105

Brudekjole Fuhrmann

Sko & Other Stories

Make Up Svigerinde / Kosmetolog Sarah Kjærulff Ingemansen

Hår Mor & Mors veninde

Vielsesringe Handcrafted

Transport Ladcykel

Menu Forret: Fisk - Hovedret: Buffet - Dessert: Softice - Natmad: Hotdogs

Bryllupskage Hjemmelavet (!!)

Blomster Plukket selv

Underholdning Live musik Toby Strand

Honeymoon Mauritius



Seneste blogindlæg

Se alle

댓글


If you say that something happens "once in a blue moon", you are emphasizing that it does not happen very often

 

bottom of page